´Johnny Madsen Cover

OM

Johnny Madsen Cover

- hylder en ægte landevejspoet


Det er svært at blive helt klog på Johnny Madsen. Geni eller galning? Stor kunstner eller bodega-musiker? Med Johnny Madsen er det aldrig enten/eller. Han favner bredt, og forener den dybsindige kunst med det folkelige.


Når trioen tolker den akustiske side af Johnny Madsen, er det netop med det for øje: At holde fast i det folkelige uden at gå på kompromis med kunsten.


Trioen er hårdt sammenspillet, med 25-50 jobs om året gennem de sidste 10 år. Musikken swinger, lyder fedt og klør alle de rigtige steder. Du kan være sikker på god stemning, masser af grin, og en kuldegysning eller to, når Johnny Madsen Cover spiller håndholdt folk/blues.


Det kan som sagt være svært at blive klog på Johnny Madsen, men det er ikke så svært at blive i godt humør af hans sange.

JOHNNY NIELSEN

Lead vokal & Guitar

Sanger, Musiker og Entertainer gennem mere end 35 år. Har aldrig misset et job - The show must go on. En rigtig arbejdsmand. Håndværkeren der aldrig giver op, og aldrig tager sit publikum for givet. Giver sig selv fuldt ud, hver gang han går på scenen.


Med sin alsidige stemme og personlige feeling, er han den fødte fortolker. Med sjældent oplevet nærvær, personlige fraseringer og timing, lægger han en altid bevægende vokal og guitar.


Gennem de seneste 35 år har han spillet over 1000 livejobs med diverse bands.

JONAS LARSEN

Lead guitar & kor

Bandets musiknørd, som mestrer guitaren til fulde. 


Han tilføjer med sit stilsikre og facetterede guitarspil et enestående stjernestøv til hele lydsiden. 

KIM RASMUSSEN

Trommer

Bandets karismatiske trommeslager, og med sit legende beat skaber han det rytmiske fundament for hele den musikalske del af showet. Kim spillede sit første job som 10-årig og har siden spillet med et hav af kunstnere som f.eks. Fair Play og Havanna.


Kim er desuden professionel filmklipper, og har blandt andet klippet programmer som Sporløs og Cirkusrevyen.